En hilsen fra præsten

Store Bededag

Store Bededag. 

For efterhånden en del år siden har Store Bededag skiftet karakter fra en stille dag til bøn og eftertanke til” den store konfirmationsdag”. Sådan er det også hos os. Vi holder altid konfirmation i Kirke Flinterup Kirke denne dag. Dannebrog vajer i vinden med den blå forårshimmel som baggrund. Kirken er pyntet med ny-udsprungne bøgegrene, det summer af snak og spændt forventning i kirken, mens konfirmanderne i deres fine tøj og jeg mødes i graverens kontor et kvarter før gudstjenesten. De er spændte de unge, og præsten med. Når kirkeklokken begynder at ringe, går vi sammen hen til kirken. Når bedeslagene lyder, åbner kirketjeneren døren, orglet bruser, alle rejser sig for at tage imod konfirmanderne. Vi går ind i samlet trop med sommerfugle i maven og smil på læben.

Sådan er det ikke i år. På grund af Covid19 er konfirmationerne udsat til slutningen af august. Både konfirmander og forældre har taget dette med stor forståelse, og vi glæder os til at holde konfirmation lørdag den 29. august for 3 konfirmander i Kirke Flinterup.

Vi kan ikke mødes til konfirmation Store Bededag. Vi kan heller ikke mødes til gudstjeneste i det hele taget. Derfor kan vi måske i stedet hver især tage Store Bededags oprindelige ”idé” til os: at bruge dagen til ro, bøn, eftertanke. 

Vi længes alle efter vores normale dagligdag og ser frem til at høre nyt om åbning af landet. 

Vi håber så meget, at vi får mulighed for at komme i kirke igen; at have en stille stund på kirkebænken, lytte til evangeliet, synge salmer. Der er forhandlinger i gang på nuværende tidspunkt, og vi må vente tålmodigt. 

Aftenen før Store Bededag var det skik i gamle dage i København, at ”gå på volden”, sådan som Poul Martin Møller digter om det i sangen: ”Grøn er vårens hæk” (1819). (Højskolesangbogen nr. 287). Det var et yndet tidsfordriv for borgerne i den indeklemte by at spadsere på voldenes stier. Digteren har et særligt øje for ”de hulde piger små” – der er forår og forelskelse i luften – og derfor er det ”tungt, man skal gå hjem alene”. Vi føler med ham. 

Store Bededags aften er det skik at spise varme hveder. Fra kirkeklokken ringede aftenen før Store Bededag skulle man faste og ikke arbejde. Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Som mange gør det den dag i dag. 

Så i år kan vi bruge Store Bededag ifølge dens oprindelige mening: 

Til ro, overvejelse og bøn.

Måske med disse ord: 

”Herre, vi søger dig, når natten er lang

og angsten dyb som mørket. 

Vi søger dig, 

og du kommer til os på morgenrødens vinger. 

Vi ved ikke altid, 

hvad vi skal bede om, 

men du giver os, hvad vi behøver. 

Vi takker dig,

fordi du fylder vores liv med gode gaver.” 

(Fra ”Gudstjenestens bønner 1”)

Med ønsket om en fredfyldt helligdag. 

 

Kærlig hilsen 

jeres præst Kirsten