Kalkning af kirkens kor i 2015

 

Kalkning af Munke Bjergby Kirkes kor og apsis

 

 

Mandag den 2. februar 2015, gik murerne i gang med en grundig og nødvendig kalkning af apsis og kor i Munke Bjergby Kirke. I arbejdet med at banke kalklag af, opdagede de allerede næste dag spor af kalkmalerier i apsis.

 

Arbejdet blev straks indstillet, og vi kontaktede Nationalmuseet.

 

Få dage efter kom 2 konservatorer fra museet for at se nærmere på ”fundet”. Malerierne er faktisk allerede omtalt i vores brochure (udgivet i 2002) om kirken, hvor der står følgende:

 

”Af gamle kalkmalerier fandtes i 1893 rester af en romansk frise i apsis, meget utydelig og udvisket. Den var inddelt i cirkler med blomster og firkantede felter med helgener samt hvide fugle (”hejrer”) i hjørnerne”.

 

Så vi vidste jo i grunden godt, at kalkmalerierne var der - men man havde altså i sin tid besluttet at kalke dem over. De var således ikke registreret, og det ønskede Nationalmuseet at gøre nu, ligesom malerierne skulle fotograferes omhyggeligt.

 

Kalkmalerierne er udført af det såkaldte ”Jørlundeværksted” (også omtalt som Hvideslægtens malere); værkstedet var aktivt i sidste halvdel af 1100-talllet og har arbejdet i mindst 16 kirker på Sjælland, bl.a. i Alsted og Vester Broby kirker i vores eget provsti. Jørlundeværkstedet er påvirket af byzantinsk kunst; farveskalaen består af lys og mørk okker samt hvid, grøn og ultramarin. Karakteristisk for værkstedet er netop ”hejrefrisen”, som spores i Munke Bjergby Kirke. Frisen består af palmetter i medaljoner, helgenbuster i paneler, prismestave og hvide langbenede og langhalsede fugle. Typisk er også afbildningen i apsis af ”Majestas Domini”, Kristus som himmelkonge, engle og de fire evangelister eller deres symboler.

 

Ud over spor af frisen, var der også en utydelig englevinge.

 

Kalkmalerierne er nu nænsomt skjult under et beskyttende lag fint sandmørtel og kalk, og således vel bevaret for eftertiden.

 

Ved åbningen ind mod sakristiet kom en cirkel og svage spor af en korsform for dagens lys. Dette er et indvielseskors, som blev på malet på de steder, hvor biskoppen ved kirkens indvielse stænkede vievand. Dette hjulkors har vi ladet stå, så vi med egne øjne kan se ”historien”.

 

Mens arbejdet pågik skilte et grønt plastikforhæng skibet fra koret. Døbefonten var pakket ind i plastik. Vi rykkede alterbordet frem, fjernede nogle bænke og kunne således både holde gudstjeneste, dåb (dåbsfadet stillet frem på et lille bord) koncert og endog en enkelt konfirmation i kirken.

 

Til påske fik vi vores smukke kirkerum tilbage, lys og nykalket.

 

                                                                                            Kirsten Fogsgaard