Udblik til Indien
Sidste år fik menighedsrådet en henvendelse fra Patricha Jeppe Ottsen, som her i januar 2014 drog til Indien med Dansk Kherwara Mission, som er Pedersborg kirkes faste støtteprojekt. Hun er sammen med Amanda af sted i 4 måneder for at hjælpe til på et pigehjem fra 100 piger i alderen 6-18 år. Projektet giver disse piger, primært fra slumkvarterer, skolegang og et trygt sted at have deres opvækst.
Patrichas arbejdsopgaver er at være med til undervisning, hjælpe med lektier og lave aktiviteter for pigerne i deres fritid.
I løbet af sommeren/efteråret 2013 samlede vi i kirken ind til dette projekt, som vi gerne vil støtte. Patricha lovede på sin side at sende billeder og små historier fra livet på pigehjemmet, ligesom hun gerne vil komme og fortælle om sine oplevelser, når hun kommer hjem.