Kirkebygningen
Opført omkring 1140
Kirken består af romansk skib og kor med apsis samt sengotisk nordkapel,våbenhus, tårn og sakristi. Den romanske del er opført med små, rå og kløvede marksten samt tilhugne granitkvadre. Desuden er kridtsten fra Stevns klint anvendt til dekorative formål på ydersiden af apsis (to kridtstens-pilastre og to kridtstens-halvsøjler) samt omkring lyssprækken under vinduet i skibets nordmur. Denne lyssprække der er tilmuret på indersiden, har været anvendt af personer, som af forskellige årsager (bl.a. spedalskhed) ikke måtte komme ind i kirken. De har gennem denne sprække kunnet overvære messen ved et alter, som var anbragt i nærheden.
Det oprindelige flade træloft er omkring 1400-1450 erstattet med gotiske hvælvinger samtidig med, at skibets mure blev forhøjede med seks murstensskifter. I tiden omkring 1500 er der til den oprindelige kirke blevet føjet fire tilbygninger. Mod vest opførtes et tårn af munkesten med et almindeligt vindeltrappehus mod nord. Ved skibets nordside er et anseeligt kapel bygget af munkesten med enkelte, ikke gennemløbende, skifter af kampesten.
Våbenhuset foran skibets syddør er af munkesten og med meget store kampesten i østmurens fod. Yngst af tilbygningerne er sakristiet, der helt dækker korets nordside. Det er et halvtagshus overvejende opført af kampesten med glatte gavle af munkesten. Ved restaureringen i 1863-64 blev kirkens ydermure rensede for overhvidtning og puds.
De “skærvefuger”, som på alle dele af kirken findes omkring kampestenene, undtagen hvor murene i nyeste tid er opfugede, må stamme fra denne restaurering, omend de muligvis har været lavet på grundlag af forefundne spor, idet selve teknikken vides at være kendt i den sene middelalder. Ved nævnte restaurering blev desuden våbenhusgavlen ommuret, og vinduerne i kirken fik deres nuværende store og fladbuede form.
Af mangel på bevaringsværdige kalkmalerier har man valgt at fremhæve kirkerummets enkelthed og smukke arkitektur med hvidkalkede vægge og hvælvinger.